Oplevelse af en schweissprøve og hvordan vi kom igang.

Vi har gennem flere år gået sporsøgning i vores lokalområde. Startede i efteråret 2004 som begynder, hvor fært blev udlagt med levervand (kogt lever) og små stykker lever i sporet, senere gik vi på ”fodspor”.   De sidste par år har vi haft en privat sporhundeklub, hvor vi har gået sporsøgning på fært udlagt med  okseblod, sporene har typisk ligget fra 3-20 timer, og terræn har været alt fra tæt nåleskov, til åben bøgeskov.   Det hele startede egentligt bare for at aktivere vores Airedale, Rusty, en meget klog hund, som når sporet er for let, lige markerer klemmerne vi har sat i grene , at bare rolig vi er på rette vej . 

Det var med små sommefugle i maven vi lørdag 26. April kørte til Nakskov for at deltage i schweissprøve som blev holdt af Dansk Schweisshundeforening , hvilket både for hunden og jeg selv var 1 gang vi skulle bedømmes rigtig. Det der startede i det små var nu blevet til alvor, vi skulle finde det anskudte dyr,  uden hjælpemidler,  kun hundens eminente lugtsans og førerens(mig) kølige overblik, at stole 100% på Rusty. 

Vi mødtes sammen med alle de andre som også denne dag skulle op til prøver, der var både 400m/3 timer og 400m/20 timers  schweiss dråbespor  (Kronhjorteblod) .  Efter at hilste på alle, blev vi samlet på 4 hold,  Dommeren  og sine 2 medhjælpere, stifinder og  blodudlægger, forklarede hvordan prøven  skulle forløbe.  Vi trak lod i grupperne om rækkefølgen, Rusty og jeg trak nr 1, det var egentligt rart, så var det jo bare at komme afsted, vi nåede ikke at blive nervøse. Velankommet ved anskudstedet kunne dommeren glædeligt fortælle at han aldrig havde prøvet at bedømme en Airedale Terrier før, så det var en speciel oplevelse for ham. Han forklarede så hvordan forløbet af selve prøven skulle forgå. 100 meter og  1 knæk, herefter 200m, med udlagt sårleje undervejs, og  endnu 1 knæk, herefter 100 meter  til det anskudte dyr.

Man får vist startpunkt og retning, herefter må man så stole på sin hund.  I gang med sporet, Rusty finder retning straks og søger ud i et fornuftigt tempo, roder lidt rundt efter en 20-30 meter,  går i yderkant af  sporet og afsøger et nåleskovsområde, men finder ud af at han skal i stik modsat retning, og  heldigvis selv ved egen drift at finde tilbage på sporet.  Kommer forbi 1 knæk perfekt, og undervejs markerer han også sårlejet ved  2 knæk  perfekt, og går så ellers den lige vej til dyret.  Vi får overrakt 2 bøgekviste, der blæses i hornet, og dommeren giver os meget flot kritik. Nu skal vi bare tilbage og vente på alle de andre har været oppe og dommerens afgørelse og præmie.  Klokken er efterhånden  blevet  15.00 og alle 25 deltagere samles omkring dommerne, herefter bliver hver hund bedømt , og dommeren kommer med en lille udtagelse på de hunde som præmieres.  Rusty fik en flot 1. Præmie på 400 m/3 timers schweissspor. Så det var en træt og stolt hund og familie som kørte nordpå den eftermiddag.

(Leif Pedersen, Birkerød)